Sådan vasker du dit tøj

13 January 2022
Steffen Hansen

editorial

At vaske tøj kan godt være lidt af en videnskab. Særligt for dig, der måske lige er flyttet hjemmefra og ikke har vasket dig eget tøj før. Heldigvis kan du nemt lære at vaske tøj, så du altid har pænt og rent tøj i dit tøjskab. Så læs med i dette indlæg, og hør mere om, hvad du skal gøre, når du skal vaske dit tøj.

 

image

 

1. Sortér dit tøj

Du skal huske at sortere dit tøj i bestemte farver, før du vasker dit tøj. Du kan ikke smide alt dit tøj ind i den samme vaskemaskine og håbe på, at det kommer ud intakt. Det kan skabe problemer, og noget af dit hvide tøj kan få en helt anden farve end hvid. Derfor skal du sortere dit tøj, før du sætter en vask over. Man plejer at sige, at hvidt og sort tøj skal sorteres, samt kulørt tøj. Det samme gælder for de mere delikate tøjmaterialer, såsom uld og silke. Ellers kan du risikere, at du får lyserøde skjorter, hvis du blander det med en rød bluse. Det er den klassiske eksempel, men det kan rent faktisk ske. 

 

2. Husk vaskeprogrammet

Det er herudover vigtigt, hvilket vaskeprogram du vasker dit tøj på. Det kommer an på graderne, og her skal noget tøj vaskes på mildere grader end andet. Bomuld, såsom håndklæder, skal vaskes på 60 grader. Det kan det sagtens klare og på denne måde fjerner man alle bakterier, der har ophobet sig på dine håndklæder. Herudover skal det meste tøj vaskes på de 30-40 grader. Ellers skal du huske at tjekke dit tøj, der har tøjmærker syet ind i siderne eller oppe ved halsen, hvor alt nyttigt information står på. 

 

3. Noget tøj skal på renseri

Der er noget tøj, der ikke kan klare almindeligt maskinevask, og kræver en hel særlig pleje. Det drejer sig bl.a. om jakkesæt, der ikke kan vaskes i en almindelig vaskemaskine i hjemmet. Et jakkesæt skal gerne være stift og pænt, efter det er blevet renset, og det kan en vaskemaskine ikke helt klare. Derfor skal du have dit jakkesæt på et renseri, der kan klare vaskeprocessen for dig

More articles