Konsekvenser uden alkoholbehandling

By:

Hvis du havde et vandrør, der sprang læk derhjemme, så ville du vel næppe bare tænke, at det ville du se på i morgen og lægge dig til at sove. Du ville med største sandsynlighed, hvis du er et fornuftigt menneske, gøre noget for at fikse det med det samme.

I en lidt ekstrem sammenligning gælder det samme med et alkoholmisbrug, hvor man enten selv eller som pårørende overvejer, om der kunne være brug for alkohol behandling: Desto længere tid der gør, før behandlingen finder sted og bliver igangsat, desto sværere kan det blive at gøre noget ved.

Ved Minnesota-kuren siger man for eksempel, at alkoholisme er en sygdom, og at hvis man først er blevet ramt af den, så bliver man ikke direkte kureret, men man lærer at kontrollere ens symptomer, så man ikke får brug for at drikke igen, da der ofte er bagvedliggende årsager til, at man drikker.

Derfor er det ikke drikkeriet i sig selv, der er problemet: Det er de bagvedliggende mekanismer, der bliver aktiveret, som får patienten til at drikke.

Og når der går lang tid, hvor patienten går med et ubehandlet misbrug af alkohol, desto mere indgroet bliver denne mekanisme, der udløser, at man drikker.

På et tidspunkt kan man næsten ikke forestille sig en tilværelse uden at drikke, og så kommer de første sprækker til, at omgivelser kan se, at den er gal for personen, der svigter omgivelserne, aflyser aftaler, forsømmer arbejde, familie og videre.

Her er den sprække at se på som det sprækkede vandrør, for når man så får øje på det, kan der være større “skader” inde bagved i vedkommende, som der skal til at gøres noget ved med det samme.

Så har man den mindste tvivl selv omkring ens eget forbrug af alkohol eller kender en, der drikker temmeligt meget, så er det måske på tide, at en alkoholbehandling kommer på tale.