Opsøg professionel alkoholbehandling mens tid er

27 December 2020
Astrid Pedersen

editorial

Har du lagt mærke til ændringer i din kæreste eller ægtefælles adfærd i løbet af de seneste måneder eller måske år – og er du bekymret for hans eller hendes drikkevaner? Så bør du skride til handling omgående.

Det er nemlig temmelig sandsynligt at der er et problem, når først du begynder at tage notits af disse faktorer. Misbrugere, her under alkoholikere, er nemlig verdensmestre i at skjule deres last. Og når først den begynder at komme til syne er det tegn på at der er brug for professionel indgriben.

Hvorfor bliver nogle mennesker alkoholikere?

Det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere, at alle mennesker kan oparbejde et afhængigheds betinget misbrug af alkohol.

Alkoholisme skeler ikke til hverken køn, alder eller etnicitet, og rammer på tværs af social status, indkomst og uddannelses niveau. Man behøver ikke at være en fordrukken subsistensløs stakkel som hænger på bænken på torvet eller på det brune værtshus for at være alkoholiker. Disse findes i lige så høj grad i de pæne velstillede hjem – og her er afhængigheden og misbruget mindst lige så problematisk som andre steder.

Som alkoholiker kan man sagtens have job, bolig og familie, og til en vis grad varetage sine forpligtelser over for alle tre dele. Så længe det altså varer. Misbrug og afhængighed har det med at tære voldsomt på et menneske, og vil i sidste ende kræve vigtige ofre.

Det er således ikke usædvanligt at en alkoholiker med tiden mister både familie, eksistens grundlag og venner inden han eller hun ultimativt mister sig selv. Et alkoholmisbrug går nemlig ikke bare sådan over, men vil tvært imod eskalere hvis der ikke gribes ind i tide. Og derfor er det vigtigt at komme i behandling førend det er for sent.

Hos Behandlingscenter Stien kan din kæreste eller ægtefælle komme i behandling for sit alkoholmisbrug. Læs mere på behandlingscenter-stien.dk

More articles