En alkoholbehandling kan komme på tale efter flere bevæggrunde og analyser over samfundet

Når man ser på, hvor mange danskere der ikke alene har et lidt for “vådt” forhold til alkohol endsige drikker for meget og måske endda er i kategorien som misbrugere, så er der et fåtal i behandling med alkoholbehandling.

Det lægger sig måske også lidt til, at vi danskere har det så godt i Norden, at vi kan tillade os at reflektere over tilværelsen, som man måske ikke har mulighed for i andre lande, hvor man lever fra hånden til munden hver dag.

Man hører ellers, at man her har et stort alkoholmisbrug, og det kan da komme af, at man forsøger at få tankerne væk fra ens kedelige arbejde, men også at alkohol er så billigt og let at få fat i.

Man ser også på, at fattige også har et stort alkoholmisbrug og drikker mere, men alkoholisme rammer alle mennesker uanset alder, rigdom, køn, religionsopfattelse med videre.

Vi tror, at vi har magten

Den bagvedliggende påstand er så, at man må have det skidt, siden man drikker, men måske har vi danskere netop så meget tid ved siden af, at vi kan tænke over livet og nå frem til, at vi ikke har realiseret og selv eller er blevet til den, vi drømte om, selvom alle mulighederne var der.

Et gratis sundhedsvæsen, gratis skolegang – endda mod betaling! – tilskud fra staten og et socialt sikkerhedsnet. Man kan efterhånden kun pege på sig selv, hvis man synes, man ikke er blevet den, man drømte om.

Og så drikker man. Man får et misbrug, men inderst inde har man det jo godt, og selv på understøttelse er der råd til alkohol.

Så man kommer i behandling og lærer værktøjerne til at styre sig, og når man så kommer ud og får rettet livet op, så tror man, at man sagtens kan kontrollere det igen, fordi man er et nyt menneske.

Man glemmer, at man er ædru alkoholiker, og at man sådan set har en sygdom i bero.

Måske er vi derfor ikke herrer over det skidt, og der skal skrues på flere skruer, hvis vi vil komme det til livs.